„The hardest part of moving forward is not looking back

I går sad jeg og så programmer på tv2. Det ene var ”Ultimatum”, et program om folk der drikker for meget/tager stoffer og deres familie/venner stiller dem et ultimatum. Denne gang var det en enlig far til en datter på 4 år. Datteren var så skøn! Faren drak for meget og røg hash om aftenen (når datteren var i seng). Man kan tydelig se at faren var rigtigt glad for datteren, og omvendt. Han var en god far, men som han selv sagde til sidst - Han ville være en meget bedre far, hvis han ikke drak og ikke røg HASH. Hans bror og hans papmor stillede ham et ultimatum, og han accepterede at komme i behandling. Det var et rigtigt godt program, også fordi det er faktisk svært at være pårørende til en der drikker. Broren elskede sin bror, og var så ked af at broren var en helt anden person når han drak. Det får en til at tænke. Programmet anbefales!

Det andet program var ”Fangerne”, et program om livet i Statsfængslet Østjylland. Et rigtigt spændende program. Der sidder nogle af Danmarks hårdeste kriminelle, og man følger dem og ser hvordan de lever. Jeg er jo selv opvokset i 2 fængsler, så det var interessant for mig at se. Selvfølgelig sidder man nogle gange og tænker  ”what the fuck?”. Men de er også mennesker, og nogle af dem har lært noget af det. Prøv at se programmet! Det får mig også en større lyst til at være socialrådgiver i et fængsel – der var et lille klip med en indsatte og en socialrådgiver. Spændende!

I aften skal jeg til en skøn piges fødselsdagsfest og det ser jeg frem til. Sammen med en masse andre søde mennesker. Sidste weekend holdt jeg en alkoholfri weekend, da jeg kunne mærke at jeg havde drukket en masse i sommerferien, og det var tiltrængt. Nu er jeg klar igen, :) Dog ikke så vild, du!

God weekend!!

Husk dig selv!

Lidt tanker om min nye tid (jaja, ved godt I måske er trætte af at høre om det, men J) Jeg kan mærke at jeg prioriterer helt anderledes efter jeg har fået et fuldtidsarbejde. Jeg holder fri når jeg har fri, og jeg kan mærke at jeg ikke rigtigt orker at mødes med folk efter arbejdet. Jeg er så træt det tidspunkt og vil bare være hjemme og slappe af. Dog har jeg været god til at prioritere sådan at jeg får set mine dejlige ven/inder og min familie. Det er ikke altid nemt, men efter Uganda har jeg fundet ud af hvordan man siger nej tak til de aftaler, man ikke faktisk har lyst til eller ikke har tid til. Det er jeg super glad for. Jeg er også begyndt at træne en masse, så der skal også være plads til det.

Jeg nyder at have et arbejde, men kan godt forstå de folk der glæder sig sådan til weekender eller fridage. For man arbejder jo røven ud af bukserne hver dag. Så sætter man også pris på fridage eller ferie. Det er jo skønt. Om et par måneder rejser jeg jo til Barcelona med min søde mutti, og det er en ferie jeg har virkelig fortjent. Jeg kan tydelig mærke at jeg ikke har haft sommerferie – så det bliver en ferie hvor man virkelig nyder der. Jeg elsker jo at rejse, og nu har jeg også mulighed for at spare en masse. Det er jo godt J

Det går langsomt med at finde en lejlighed, og jeg er sur! Hvorfor skal det være så svært? Hvis I kender en ledig lejlighed… skriv lige til frøken her. Jeg er meget sød at have som lejer :D

Jeg savner Uganda, faktisk. Børnene især – kan ikke lade være med at glo på billederne fra Uganda og drømmer. Dog vil jeg ikke tilbage og arbejde i nogle måneder igen. Vil gerne gøre det i et andet land – hvis nu. Jeg skal ”snart” holde oplæg om Gallaudet, min praktik i Washington D.C. og frivilligt arbejde i Uganda. Kom frisk! Det er d. 31. oktober og det foregår i DDU/DDL kontor.

Mine tanker og hvad jeg har gjort siden sidst

-          Købte endeligt en iphone – og glæder mig til at have den i mine hænder. Jeg har altid sagt at jeg aldrig vil have en iphone, men nu må jeg bøje mig. Den er jo smart! Jeg glæder mig til at se hvad den kan og om jeg bliver glad for den?

-          Nu passer mit tegnnavn til mit hår. Yupper, har klippet så meget af! Det var en vild følelse. Jeg ved ikke om jeg kan li den, må bare vænne mig til det. Skal jo prøve noget nyt, du! Lillebror syntes at jeg så rigtigt voksen ud med den nye frisure – er jeg glad for det? Ej, jeg er jo også 25 år og har et job! Hæhæhæ.

-          Er træt af boligjagten – vil bare ha en lejlighed her og nu. Især fordi jeg har masser af ideer til min kommende lejlighed. Ideerne er skrevet ned og drøftet med mine gamle om hvordan det kan gøres. Så kom nuuuuuuu :)

-          Kender I den der følelse når en ambulance med blinklys og det hele kører forbi? Jeg bliver så rørt – tænk at de skal ud og redde en eller anden. Eller der ligger en derinde og de kæmper for dennes liv. Det er vildt. Jeg tænker meget over det – ved godt det er underligt for man ved jo ikke hvem der ligger derinde i ambulancen eller hvem de er på vej ud til.

-          Forleden skulle jeg hen til en ny tandlæge, og i den forbindelse skulle jeg udfylde et skema. Det er først gang at jeg kunne skrive døvekonsulent foran ”stilling”. Det er en skøn følelse! Jeg måtte fortælle det til min mor – haha!

-          Sidder og drømmer om…. B A R C E L O N A. Skal nemlig derhen sammen med min kæreste mutti. Det bliver en helt afslappende tur, hvor vi skal shoppe, se seværdighederne, snakke sammen, hygge med vores familie i en lille skøn by udenfor Barcelona. En af tingene jeg glæder mig allermest til – er at spise! Maden er bare skøn dernede, tapas, paella med alt godt fra havet og hjemmelavede mad (min spanske familie). Jeg sidder tit og drømmer mig væk – planlægge hvad min mutti og jeg skal lave. Åhhh….!

-           Hvor har jeg bare været heldig – tænker jeg nogle gange. Jeg har opnået alle de mål jeg havde, jeg har været i Argentina og Uganda bare på et halvt år. Jeg fik et arbejde, jeg har en dejlig familie og skønne ven/inder. Jeg har et sted at bo, jeg går mæt i seng hver aften, jeg har en glad glad glad hund, jeg har. Jeg har jeg har. Jeg bliver trist når folk siger ”jeg har ikke dit og dat” – vær glad for de ting der er i dit liv. Sæt pris på dem!

Anmeldelse # 1

Sidste uge var jeg ude med skønne L, som har ”twoforone”. Vi valgte en indisk restaurant (havde meget lyst til det), som hed Tandoori Masala. Det er en ”kæde”, da der er tre steder man kunne vælge imellem. Vi valgte restauranten, som lå på Nørrebrogade 35.

Det var en god oplevelse! For det første var de gode til at kommunikere med os og for det andet var maden bare mums!

Vi fortalte tjenerne at vi var døve, og at vi havde bestilt bord. Så sagde tjeneren tak på tegnsprog! Sejt! Da vi sad og skulle vælge imellem alle de lækre retter, kom en tjener tilbage med et stykke papir, hvor der stod ”noget at drikke?”. Nemt! Så var de bare nemme at kommunikere med – også med kropssprog. Derefter valgte jeg en korma chicken or something. Og det kan varmt anbefaleres! Kokos. Jeg er en sovspige, så jeg spiste pænt al den lækre sovs op! Man kunne vælge mellem ”mild, middel og stærk”. Det er skønt at kunne selv bestemme hvor stærk man ville have det.

Tjeneren kom også tilbage med et papir ”Er der noget andet I vil have?” og ”Smager maden godt”? Det er dejligt!

Har desværre ikke billeder, da vi kastede os over maden.  L og jeg snakkede om den gode service havde noget at gøre med, at stedet lå tæt bl.a. på 12K og tegnstuen? Men tag et smut derinde – de er så søde og maden er bare skøn! L og jeg skal bare tage derinde igen en dag.

Kig lige på deres hjemmeside her: http://www.tandoori-masala.dk/