tirsdag den 7. august 2012

Anmeldelse # 1


Sidste uge var jeg ude med skønne L, som har ”twoforone”. Vi valgte en indisk restaurant (havde meget lyst til det), som hed Tandoori Masala. Det er en ”kæde”, da der er tre steder man kunne vælge imellem. Vi valgte restauranten, som lå på Nørrebrogade 35.
Det var en god oplevelse! For det første var de gode til at kommunikere med os og for det andet var maden bare mums!
Vi fortalte tjenerne at vi var døve, og at vi havde bestilt bord. Så sagde tjeneren tak på tegnsprog! Sejt! Da vi sad og skulle vælge imellem alle de lækre retter, kom en tjener tilbage med et stykke papir, hvor der stod ”noget at drikke?”. Nemt! Så var de bare nemme at kommunikere med – også med kropssprog. Derefter valgte jeg en korma chicken or something. Og det kan varmt anbefaleres! Kokos. Jeg er en sovspige, så jeg spiste pænt al den lækre sovs op! Man kunne vælge mellem ”mild, middel og stærk”. Det er skønt at kunne selv bestemme hvor stærk man ville have det.
Tjeneren kom også tilbage med et papir ”Er der noget andet I vil have?” og ”Smager maden godt”? Det er dejligt!
Har desværre ikke billeder, da vi kastede os over maden.  L og jeg snakkede om den gode service havde noget at gøre med, at stedet lå tæt bl.a. på 12K og tegnstuen? Men tag et smut derinde – de er så søde og maden er bare skøn! L og jeg skal bare tage derinde igen en dag.
Kig lige på deres hjemmeside her: http://www.tandoori-masala.dk/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar